Thistedturen 28. februar 2009

Den efterhånden traditionsbundne udflugtstur gik i år til Thy.

Det blev dagen, hvor laugets medlemmer skulle stifte bekendskab med maltfremstilling og senere inspicere de gamle lokaler fra 1800 års tallet, hvor Thisted Bryghus til stadighed fremstiller noget af det bedste øl, der kan købes for penge.

50 personer, af laugets medlemmer og fruer havde tilmeldt sig denne bustur, som vores bestyrelses-medlem Allan Kræmer havde banet vejen for. Det er nemlig ikke alle og enhver der bliver lukket ind i Dragsbæks hellige malthaller. Men efter snart 2 times kørsel og et par af malerens billige øller fra Otto Duborg, var vi klar til rundvisningen. Troede vi da...

For ingen rundvisning uden først at smage på en enkelt Fuglsang øl. Dragsbæk Maltfabrik blev nemlig solgt til familien Fuglsang i 2006, efter at være ejet af samme familie i 6 generationer. På rundvisningen blev vi indviet i maltfremstillingens mystik, lige fra den spæde kim blev lagt, til malten til sidst blev tørret og klar til brug. Selv om fabrikken kun kørte på 1/2 produktion p.g.a. vores nuværende finans krise, (Jeg troede at krisen fik folk til flasken i stedet) så var det alligevel svimlende at tænke på alt det gode øl som denne malt en gang ville blive til.

Viceoldermanden fik sig da også snakket sig til en sækfuld af fabrikkens bedste malt, så her blev vores "kim" lagt til efterårets bryggerfest.

Første møde med de hellige malteri-haller.

Vores rundviser var meget villig til at forklare især de interesserede bryggere om alle detaljer.

Der var malt i lange baner.

Det er her det sker. Ved en passende fugtighed og temperatur, får man kornet til at tro det skal til at spire.

2 gange i døgnet kører der en vender langs hele banen af ca. 1.5 m tykt lag korn. Turen tager 2 timer.

Men kornet får ikke lov til at spire

Det bliver nemlig tørret. På billedet her ses et reservekraftværk til tørringen. Hvis hovedkraftværket skulle gå i stykker.

Udblæsningen fra tørreprocessen, foregår gennem en masse glasstænger i facaden. Inde bag ved er der en varmeveksler for genindvinding af varmen.

Hele malteriet er overvåget af computere. Det kører fuldautomatisk.

 

Efterfølgende gik turen videre til det gamle og hyggelige bryggeriet, som blev stiftet i 1902 på baggrund af det fallerende Thisted Aktiebryggeri. I de gamle bygninger blev der i tidernes morgen fremstillet malt som råvarer til bryggeriets egen ølproduktion. På vores rundvisning kunne vi ved selvsyn se de gamle bryggekar i brug. EDB alderen havde inu ikke holdt sit indtog i bryggeriet. Alt blev skrevet til protokol med pen og blyant. Jo, der blev værnet om de gamle traditioner. Brygmesteren, som viste rundt, fortalte levende om deres gøren og oplevelser. Oplevelser havde de haft mange af, både på godt og ondt. For os bryggere var det en virkelig god oplevelse at se et bryggeri, hvor øllet stadig laves med "hænderne".

Efter rundvisningen blev vi bænket i bryggeriets finere gæste lokale, hvor vi nød en amerikans bufé, samt smagte på flere af bryggeriet fremragende bryg. Øl brygget på lava sten er et hit i Thy og skal smages. Øl brygget på Porce trækker folk til helt fra Kristiania, når de grønne porseblade høstes i de omkringliggende bakker. Mon også porse kan ryges??

Tiden gik dog alt for hurtigt, øllet flød stadig fra de gavmilde thyboere da vore buschauffør mente at nu var det altså på tide at vende hjemover og det havde det forresten været længe. Men inden da fik viceoldermanden tiltusket sig en lava sten, som nok en gang vil indgå i et bryg fra vores eget bryggeri på Solsortevej.

Brygmesteren fra Thisted, syntes vi havde temlig langt hjem, så han sponsorerede 2 kasser øl til hjemturen. Herligt, men 2 kasser fordelt mellem 50 personer varede ikke længe, så snart måtte vi atter i gang med det sure øl fra Tyskland.

Efter ankomsten til bryggeriet, blev vi behørigt bænket, en pilsner serveret og Per Plet fortalte lidt om det vi skulle se.

Det var tydeligt at luften i bussen havde været tør.

Gruppen blev delt i to. Den ene rundviser (Bjarne) er aktiv bryggersvend. Det var ganske naturligt at flere bryggere, sugede sig til Bjarnes gruppe

Bryggeriet var bestemt ikke højteknologisk. Bryggeren "Klemme" er af den gamle skole.

Alt bliver skrevet ned med håndkraft i den fine logbog på den dejlige pult.

De fine kar bar præg af at det blev brugt til at arbejde med.

Den nyeste maskine, stod stolt i forbindelse med tappehallen - pasteuren. OK. De pasteuriserer så øllet

Sidste stop på rundvisningen var i laboratoriet. Her blev der snakket om lavasten. I urten er den 800 grader varme sten placeret.

Et karamellag dannes omkring disse sten. Efterfølgende er stenene anbragt i forudbestemte lagertanke.

Karamellen frigøres til øllet under den efterfølgende lange, kolde lagring, og giver øllet en helt særlig karakteristika.

Herefter indtog all en formidabel buffet leveret fra "Den Gamle Slagter" i Thisted.

Der blev slået mave ved at nyde de 6-7 forskellige øl vi skulle smage, før det hele - alt for tidligt - var slut, dagen var gået og vi skulle hjemad.

What comes in... Skål!

 

Ernst og Torben